Vi kender allesammen følelsen af, at der er noget i arbejdslivet eller privatlivet, der ikke spiller. Men hvor skal man starte med at kigge, og hvad skal der til, for at skabe de små ændringer, der igen får tingene til at falde på plads? Eller måske på en ny måde...
Her får du 3 gode råd til at kigge dybere i dig, så du kan gøre mere af det, der gør dig glad.
Du har den der følelse i maven af, at der bare er noget, der ikke er helt som det skal være. Der er et eller andet, der nager, men du kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er. Nogle gange handler det om, at vi er kommet for langt væk fra, hvem vi i virkeligheden er, måske i et misforstået hensyn til andre, som vi tror har nogle forventninger til os.
Det kan være din leder, som forsøger at hive dig i en retning, hvor du ikke føler, du har kompetencerne til at være eller er motiveret for. Det kan være, at du altid ender med de der arbejdsopgaver, som du - bevares - er god til, men som. bare. ikke. er. særligt. spændende. GAB. Eller motiverende for den sags skyld.
“Nogle gange handler det om, at vi er kommet for langt væk fra, hvem vi i virkeligheden er, måske i et misforstået hensyn til andre, som vi tror har nogle forventninger til os.”
Hvad gør du så, for at komme et andet sted hen?
Tre steps til at komme tættere på dine svar
Her har jeg samlet tre spørgsmål du kan stille dig selv, for at komme tættere på hvad det er der gør dig glad.
1. Stil dig selv spørgsmålet: Hvornår er jeg i mit es? Hvornår har jeg det bare fantastisk og føler, at det har været en energigivende dag, hvor jeg har opnået det, jeg ønskede at få ud af dagen?
2. Få en der kender dig godt til at fortælle en historie om dig, hvor de har set dig være i dit es. Mennesker omkring dig ser ofte nogle andre sider af dig, end du selv kan se, og der kan være guldkorn at hente i andres opfattelse af dig.
3. Skriv ned, hvad der er dine kerneværdier. Lav en liste over de ting, der virkelig betyder noget for dig. De værdier, der driver, den du er - helt ind til benet.
Start dit gravearbejde og se, hvad du finder ud af.
Du er den eneste, der er i kontrol over, hvor du skal hen.
Good luck!
Skal du have hjælp til det?
Jeg kan hjælpe dig med at komme tættere på dine svar.
Har du lyst til at tage en afklarende samtale med mig, læse mere om mine personlige skræddersyede forløb eller kontakt mig direkte lige her.
Comments